Dette får du ud af en god yogamåtte

31 March 2020 Sara Mortensen

editorial

Hvis du godt gad at begynde at dyrke det populære yoga, så skal du først og fremmest have fingrene i en god yogamåtte. Det kan ikke lade sig gøre at dyrke ordentligt yoga på et tæppe, håndklæde eller på det bare gulv. Der er så mange øvelser i yoga, som simpelthen ikke kan laves på den rigtige måde, hvis ikke du har et godt underlag at gøre det på. Forestil dig at gøre det på det bare trægulv? Måske du allerede har forsøgt? Det er altså ikke særlig rart, og kan gøre utrolig ondt i knæ og arme blandt andet.

Der findes mange forskellige yogamåtter i dag, og det er derfor helt forståeligt, hvis du er lidt i vildrede over, hvilken en du mon skal vælge. Yoga er blevet en meget populær sport de seneste år, og rigtig mange går til yoga i et yogacenter, som de betaler for hver måned, ligesom i et fitnesscenter. Rigtig mange mennesker, dyrker det også helt selv derhjemme eller sammen med en veninde. Yoga siges at være godt for krop og sjæl – og siden så mange er blevet så vilde med det, så må der være noget om det. 

For mange, er yogamåtten og yogatøjet, det som gerne skal være trendy og i orden. Det er deres eneste rekvisitter og motionsredskaber, udover yogaklodserne, hvis man bruger sådan nogle. Når man fx spiller fodbold, så er der både støvler, tøj, benskinner og lignende, som gerne skal være i god kvalitet. Når man dyrker yoga, er det kun tøjet og yogamåtten, derfor tillader mange sig også at bruge lidt ekstra penge på yogamåtten, så de er sikret en yogamåtte i god kvalitet – og i et fedt design. 

Du skal finde en yogamåtte, som opfylder dine behov

Når du skal på udkig efter din nye yogamåtte, så skal det være en måtte, som du synes er fed – og kun dig. Du skal ikke vælge en måtte, fordi din veninde har den samme. Ligesom med fodtøj, så er ingen af os ens. Vores kroppe er forskellige, og derfor har vi brug for noget forskelligt. Yogamåtterne kan fås i forskellige millimeter tykkelse, og her er vi fx helt  forskellige allesammen. Nogle kan godt lide at måtten er 7 millimeter, hvor andre måske mere er til de 3 millimeter. Det er helt forskelligt og individuelt, hvad man synes føles mest behageligt. 

En ting, som man måske lige skal have i mente, når man kigger på yogamåtter, er kvaliteten og materialerne. Nogle er ikke klar over, hvilke materialer, en yogamåtte kan være lavet af. Du finder mange yogamåtter i dag, som er lavet uden PVC, klorid og latex. Det vil sige at du kan få yogamåtter, som er lavet af bæredygtige og nedbrydelige materialer, som må siges at være at foretrække hos mange. Dermed ikke sagt at du skal vælge en yogamåtte, som er lavet på disse materialer, men hvis man ikke vidste dette, så er det måske rart nok at vide, inden man anskaffer sig en yogamåtte, som er lavet af mindre bæredygtige materialer. 

Find en yogamåtte, som er nem og hurtig at rengøre

Det skal lige siges at du også med stor fordel, kan undersøge, hvordan din yogamåtte kan vaskes. Den kommer jo selvfølgelig til at samle lidt sved under træningerne, og yoga ER altså hårdt, hvis ikke du vidste det på forhånd – det kan overraske mange at man faktisk sveder en del. Mange yogamåtter kan komme i vaskemaskinen eller nemt vaskes med en klud i hånden, det er værd at undersøge i hvert fald – jo lettere, jo bedre må man sige.

More articles