CBCT Scanner: Sikre tandbehandlinger

En CBCT Scanner har på få år ændret måden, vi forstår tænder og kæber på. Med detaljerede 3D-billeder kan tandlæger se nerver, knogler og tandrødder fra flere vinkler, planlægge behandlinger mere præcist og reducere risikoen for komplikationer. Resultatet er bedre diagnoser og mere skånsomme indgreb.

CBCT (cone beam computed tomography) er en 3D-røntgenteknik, der bruger en kegleformet stråle til at scanne kæbe og tænder i løbet af få sekunder. Scanningen giver et digitalt, tredimensionelt billede med høj opløsning og relativt lav stråledosis sammenlignet med medicinsk CT, hvilket gør den velegnet i tandpleje.

Hvad er en CBCT Scanner, og hvordan virker den?

En CBCT Scanner roterer rundt om hovedet og indsamler en stor mængde data i én hurtig omgang. Softwaren rekonstruerer derefter data til et 3D-volumen, som tandlægen kan rotere, zoome ind i og skære igennem lag for lag. Hvor et almindeligt 2D-røntgenbillede flader strukturer ud, viser CBCT dybde, afstande og relationer mellem nerver, rødder og knogle.

Det gør en stor forskel i praksis. Små knogleforandringer, ekstra rødder eller krumme rodkanaler, der kan være skjult på 2D-billeder, bliver tydelige i 3D. Tilsvarende kan forholdet mellem visdomstænder og følenerven i underkæben vurderes sikkert, før der træffes beslutning om kirurgi.

– Hurtigt: Scanning tager ofte under ét minut, og billedet er klar umiddelbart efter.
– Detaljeret: Høj opløsning gør det muligt at måle knoglehøjde, -bredde og -densitet.
– Fleksibelt: Forskellige field of view-indstillinger tilpasses behovet fra enkelte tænder til hele kæber.

Selvom stråledosis er lavere end ved medicinsk CT, er den højere end ved almindelig panoramarøntgen. Derfor bruges CBCT målrettet, når fordelene er tydelige, og efter ALARA-princippet: så lav dosis som rimeligt opnåeligt.

Hvornår giver CBCT mest værdi?

CBCT er ikke et rutineværktøj til alle. Det er et præcisionsværktøj, der gør størst nytte, når 3D-information ændrer diagnose eller behandling. Her er typiske situationer, hvor scanningen skaber klarhed og tryghed:

– Implantater: Præcis måling af knogle og afstand til vitale strukturer. 3D-planlægning muliggør kirurgiske guider, der styrer bore-retning og dybde.
– Visdomstænder: Kortlægning af tandens relation til følenerven i underkæben og kæbehulen i overkæben, så indgrebet kan planlægges skånsomt.
– Rodbehandling: Identifikation af ekstra kanaler, krumme rødder, frakturer og skjulte infektioner, som kan forklare vedvarende symptomer.
– Kæbeled (TMJ): Vurdering af knogleforandringer i kæbeleddet, når der er smerter, låsninger eller kliklyde.
– Bihuler og kæbehuler: Afklaring af slimhindetykkelse, polypper eller dentale årsager til bihuleproblemer.
– Traumer og patologi: Opdagelse af frakturer, cyster eller andre forandringer, som kræver overblik i 3D.
– Tandregulering: Vurdering af kæbernes relation og tændernes placering i knoglen før større ortodontiske forløb.

Der er også situationer, hvor CBCT ikke er førstevalg. Caries og tandkødssygdom diagnosticeres typisk bedst med klinisk undersøgelse, bitewings og panoramabilleder. CBCT vælges, når 3D-data kan ændre behandlingsvalg eller forbedre sikkerheden.

Fordele, begrænsninger og sikkerhed

CBCT udmærker sig ved at give meget information på kort tid med relativt lav stråledosis. Netop kombinationen af hastighed og detaljegrad gør scanneren velegnet i hverdagen. Men alle teknologier har begrænsninger, og det er vigtigt at kende dem.

Fordele:
– Præcision: Millimeterpræcise målinger og tydelig visning af nerver, rødder og knogle.
– Tryghed: Bedre forudsigelighed i kirurgi mindsker komplikationer.
– Effektivitet: Færre overraskelser under behandling og færre ekstra aftaler.
– Dokumentation: 3D-arkiv giver mulighed for at følge udvikling over tid.

Begrænsninger:
– Metalartefakter: Store fyldninger, kroner eller implantater kan skabe striber i billedet.
– Dosis: Højere stråling end ved simple 2D-billeder; derfor målrettet brug.
– Fortolkning: Kræver erfaring at læse og planlægge korrekt ud fra 3D-data.

Sikkerhed:
– ALARA-princippet bør altid gælde.
– Gravide vurderes individuelt, og CBCT undgås som udgangspunkt.
– Indstillinger tilpasses til det mindste nødvendige synsfelt og den laveste relevante opløsning.

Et godt råd er at spørge, hvad 3D-billedet konkret skal bruges til. Hvis scanningen ændrer behandlingsplanen, er den ofte den rigtige løsning.

Digitalt workflow: Fra scanning til behandling

CBCT er stærkest, når den indgår i et samlet, digitalt workflow. Scanningen kan kombineres med intraorale aftryk fra en moderne scanner, så man får både blødtvævs- og tandoverflader i høj opløsning og den underliggende knogle i 3D. Sammenstillingen giver en helhedsmodel, som er velegnet til:

– Virtuel implantatplacering og design af guidet kirurgi.
– Planlægning af kroner, broer og større rekonstruktioner med bedre pasform.
– Vurdering af bid og kæbeled i relation til tændernes placering.

I praksis betyder det, at tandlægen kan simulere indgreb, kontrollere pladsforhold og producere kirurgiske guides eller individuelle skinner, før du sætter dig i stolen. Det sparer tid, mindsker usikkerhed og kan gøre behandlingen mere skånsom.

For patienter opleves det digitalt baserede forløb ofte som mere overskueligt. Man ser sin egen anatomi i 3D, får konkrete forklaringer og kan træffe informerede valg. Når teknologi bruges med omtanke, styrker den dialogen mellem behandler og patient.

Til sidst et praktisk tip: Bed om at få vist, hvad scanningen skal belyse, og hvordan den vil påvirke din behandling. En klar indikation og et gennemtænkt workflow er nøglen til at få fuld værdi af CBCT.

Hvis du søger en tandklinik, der arbejder med moderne 3D-diagnostik og digital scanning, er Tandklinikken Brogade et solidt valg. Læs mere på tandklinikkenbrogade.dk.