Sådan lærer du at lave de bedste pandekager til enhver begivenhed

17 July 2019 Kamilla Tolnø

editorial

Uanset om man er alene eller sammen med familie og venner, kan det sommetider være svært at komme med idéer til, hvad man skal spise eller servere for andre. Her er pandekager altid en sikker vinder. Uanset om det er til den sene brunch i weekenden eller som dessert efter en lækker middag, vil pandekager gå rent ind i hjertet hos alle. Den nemme og alsidige ret giver nemlig rig mulighed for at pynte og designe den, så man får det, som man bedst kan lide det. Fx kan pandekager fyldes med alt fra kød og grøntsager til is, chokoladesauce, krymmel og meget mere. Derfor er det en sikker vinder blandt både børn og voksne og til alle tidspunkter på dagen.

Hvordan laver man pandekager?

Det sjove ved pandekager er, at de kan laves på så mange forskellige måder. Her i Danmark laver vi ofte tynde og store pandekager, mens man i USA primært vil finde mindre og mere tykke af slagsen. Derudover kan man tilpasse sin opskrift med forskellige ingredienser og krydderier for at gøre dem sundere, sødere, mere smagfulde eller noget helt fjerde. Nogle vælger ikke at kaste sig ud i at lave pandekager, fordi de er bange for, at det er for svært. Men når man først har fået lidt øvelse, er der få ting, der er lige så hurtige og nemme at lave som pandekager. Og samtidig er pandekager utroligt nemme at pynte og lave flotte, så der er indhold til Instagram-profilen.

Find en god opskrift

Uanset om man er nybegynder eller øvet pandekagemester, er det afgørende, at man får lavet en god dej. Det er ligegyldigt, at pandekagerne ser flotte ud, hvis de ikke smager godt. Heldigvis er der masser af gode opskrifter på nettet, som bruger netop de ingredienser, du sikker allerede har derhjemme. Find fx en god opskrift på https://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/31044/pandekager-gammeldags.

More articles