Tab dig med kalorietælling

sundhed

Det er ingen særlig godt gemt hemmelighed, at kost er 80’5 af indsatsen, når man skal tabe sig og komme i form. Får man ikke den rigtige kost, er det langt sværere at opnå gode resultater, og det kan hurtig blive lidt af en udfordring at holde gejsten oppe.

Men sådan behøver det dog slet ikke at være, og faktisk kan man med få enkelte ændringer og en struktureret kostplan gøre ændringen.

Sådan KAN du gøre:

En af de mest effektive metoder at tabe kilo på er ved at skære ned på kalorieindtaget. Indtager man dagligt færre kalorier, end kroppen skal bruge for at opretholde den pågældende vægt, vil kroppen automatisk begynde forbrænding af overflødige fedtdepoter – så simpelt er det. Den svære del af denne proces er, at man skal finde ud af, hvordan man får reguleret sit kalorieindtag, og den nemmeste løsning på dette er ved at tælle alle sine kalorier. På den måde kan man opsætte milestones og grænser for det daglige kalorieindtag. Og så er det nemmere at holde styr på sin kost.

Men hvordan er det så lige, at man får en nøjagtig og retvisende angivelse af sit kalorieindtag? Denne løsning finder man enten på nettet eller med sin smartphone. For med eksempelvis en af de mange kalorietæller-apps, kan man nemt få en forholdsvis akkurat angivelse af kalorieindholdet i de forskellige madvarer, og flere apps har endda inkorporeret den funktion, at man alene behøver at scanne stregkoden på de forskellige madvarer – så finder appen selv frem til den rigtige og mest nøjagtige kalorieanvisning. Og er man villig til at betale et månedligt honorar, kan man tilmed få angivet præcist, hvilket næringsindhold de forskellige produkter indeholder.

Se hvordan en populær kalorietæller virker med denne video:

Kroppen skal tilpasse sig en ny kost

Det er vigtigt, at man er opmærksom på den udfordring, kroppen går igennem, når den skal vænne sig til en helt ny form for kost. Det tager tid, og man må ikke være bange, hvis man de første dage går med en frygtelig sult – for det er bare kroppens måde at fortælle, at man ikke spiser, som man plejer, og det er et tegn på, at din mavesæk er for udvidet.

Modsat er det dog også vigtigt, at man ikke lader processen tage overhånd, således at man fra dag til anden ikke får kalorier nok og i stedet sulter sig selv – for det er bestemt heller ikke sundt. Og man skal på samme måde være opmærksom på, at vægttab og styrketræning er en kombination, man bør være varsom med, hvis man ikke ønsker at stå i en situation, hvor resultatet af en ellers hårdfør træningsproces går næsten helt tabt.

Helse – derfor bør du også spise honning

sundhed

På mange måder er honning et fantastisk produkt, og foruden at være et naturligt, rent og på flere måder sundere alternativ til almindelig rørsukker, er det også super lækkert og kan bruges i alverdens sammenhænge. Men i dette indlæg vil du blive gjort nærmere bekendt med, hvorfor honningprodukter også er super ernæringsrige for din krop.

Honning som vidundermiddel

Når de fleste hører orden ’honning’, er det de færreste, der straks tænker eller for den sags skyld ved, at honningen faktisk indeholder en række klassiske næringsstoffer, som er både sunde og uundværlige for menneskets krop. Honning som lægemiddel blev allerede anvendt i Det Gamle Egypten, og har siden da vist sig at være effektiv ved flere klassiske, men også mere komplicerede syg- og dårligdomme.

Antioxidant:

Vigtigst af honningens indhold er nok uden tvivl antioxidant, som er et stof, der er kendt for at kan modvirke og bekæmpe for højt kolesteroltal. Antioxidant har tidligere været kendt for at være i madvarer såsom spinat, banan og flere typer nødder, men forskning fra USA har vist, at også honning – og i særdeleshed den mørke honning – indeholder dette fantastiske lægemiddel.

Alternativ til antibiotika?

Som skrevet ovenfor benyttede man allerede honning som lægemiddel i Det Gamle Egypten, hvor man i særdeleshed brugte honningen til behandling af sår og forebyggelse mod betændelse – altså som et alternativ til den moderne tids antibiotika. Denne teknik gik dog i praksis af mode efter 2. Verdenskrig, hvor lægelig behandling og udvikling valgte at foretrække den moderne metode, som alle kander, og som de fleste stifter bekendtskab med i løbet af deres liv. Men nyere forskning viser faktisk, at man ikke var helt gal på den, da man før i tiden brugte honning til sårbehandling, da netop honningen har afsløret at indeholde enzymer, der bekæmper den uønskede betændelse.

Hvorvidt honning igen vil opnå status som et eftertragtet lægelig middel ved sårbehandling og som alternativ til antibiotika er dog uvis, da forskning ikke endnu har afsløret, honning rent faktisk kan konkurrere imod den effektive antibiotika. En ting er dog sikkert – ’honning er et mere naturligt produkt’.

Dårligdomme:

Af dårligdomme er der snart ikke den lidelse, som honning ikke har taget æren for at kunne kurere eller lindre, og selvom det mest af alt minder om et overtroisk husmoderråd, er det faktisk ikke helt forkert, at det naturlige sukkerprodukt virker forebyggende og lindrende på flere af kroppens mere almindelige lidelser. Heriblandt kan i særdeleshed nævnes ledsmerter, hoste, kvalme og allergi.

Hertil kan nævnes, at biproduktet ved biernes honningproduktion, propolis, har en dokumenteret og annerkendt effekt mod irritation i hals og svælg, hvorfor det i dag sælges som et almindeligt lægemiddel i de fleste helseforretninger.

Dronningemoderens egen næring, Gele Royal, har også en dokumenteret virkning i henhold til menstruationssmerter og kan derfor ligeledes købes i diverse helseforretninger.